Fri fragt ved køb over 500,- kr (til PickUpPoint)-- OBS: Pakkeafsendelse er ferielukket i uge 26 og 27 --
Besøg vores butik - se mere her!

Indkøbskurv:

0 item(s) - 0,00 kr
Din indkøbskurv er tom.

0

Modtag RSS

Kreative tips og ideer til dine strikkeprojekter

 

Blandt medlemmerne i LiVi Strik familien er der mange års strikkeerfaring, og i løbet af vores mange projekter har vi erfaret, at kreative tips er en kilde til små glæder i hverdagen. Derfor vil vi gerne give de små glæder videre, så du også kan få del i strikkeglæden. Her på siden forsøger vi altså at samle gode tips og kreative opskrifter og vejledninger.

Hjerte-hulmønster

Her får I et gratis mønster til fine kanter på trøjer, tæpper og andet :) 
Tegnforklaring til diagrammet:

| = tag masken løs af (1. maske).

/ = strik to masker ret sammen.

\ = tag en maske løs af, strik næste maske ret, træk den løse maske over den strikkede maske.

O = slå garnet om højre pind.

* = Her gøres ingenting. Der er altså kun 1 omslag mellem de to gange hvor to masker strikkes sammen. Dermed er der efter denne pind kun 15 masker på pinden, efter næste diagrampind er der igen 16 masker.

V = udtagning, saml lænken mellem to masker op og strik den drejet ret.

Alle blanke felter strikkes drejet ret. 


Kreativt tip 1 - Personlige Kanter

I strik kan alt tilpasses og personliggøres, selv aflukning af masker kan gøres på mange måder! Prøv for eksempel at lave en picot-kant på dine ærmer eller tørklæder. En picot-kant giver små frynser eller trekanter ved aflukningen og laves således: *Lav 3 masker med strikket opslagning, luk 5 masker af*, gentag fra * til * til alle masker er lukket af. Har du strikket et meget elastisk mønster, hvor det er svært at få aflukningen løs nok, kan du prøve at lukke af således: *strik to masker sammen, flyt masken fra højre pind tilbage til venstre pind*, gentag fra * til * til alle masker er lukket af.

Kreativt tip 2 - Vask din strikkeprøveBamsehalstørklæde i dobbeltstrik

Hvordan ved man om strikketøjet kan holde til vask? Strik altid en strikkeprøve og prøv at vaske den. Mål den før og efter vask, så du kan se om den er krympet.

Kreativt tip 3 - Øv dig på en ny teknik

Vil du gerne lære en ny teknik, men gider du ikke små strikkeprøver, som ikke kan bruges til noget? Så øv dig fx på dobbeltstrik ved at strikke et halstørklæde i et simpelt mønster til en bamse :)

Kreativt tip 4 - Undgå mange ender der skal hæftes til sidst

Hvis du også er træt af at sidde med uhæftede ender til sidst, så kan du hæfte undervejs. En nem måde at gøre det på er ved at strikke med dobbelt garn, altså at starte på det nye nøgle 6-10 masker før garnet løber tør. Dette er specielt godt til vendbart strik, da hæftning på denne måde bliver ens på begge sider.

Kreativt tip 5 - at ”blokke” et stort strikkearbejde

Ved mange typer strik, kan det være en god idé at ”blokke” det færdige arbejde. At blokke betyder at man spænder strikketøjet ud, så det får den helt rigtige facon og udtryk, da strik ellers ofte trækker sig sammen. Dette gøres nemmest ved at gøre det strikkede vådt, eller lægge det på våde håndklæder, og spænde det ud med knappenåle langs alle kanter. Det kan gøres over et klæde på alt hvad der kan stikkes nåle i, f.eks. en skumgummimadras eller en gammeldags opslagstavle. Vi havde en udfordring med at finde plads til at blokke et stort babytæppe, men fandt frem til at man sagtens kan bruge et rent dynebetræk og en dyne. Dynen giver en god, stor overflade og når knappenålene stikkes helt ned i dynen kan spændingen holdes. Husk at måle arbejdet langs kanterne, så det ikke bliver blokket skævt. Når strikketøjet er tørt, er det blokket færdigt.

Kreativt tip 6 - Undgå bratte overgange, når du skifter mellem garn med forskelligt partinummer men samme farve

Små farveforskelle ses mindre, hvis de ikke er strikket lige ved siden af hinanden, så:

  • Hvis det er muligt, så brug det nye parti til en enkelt del, f.eks. det ene ærme.
  • Hvis der er striber i det strikkede, så undgå at skifte parti midt i en stribe.

Hvis der kun strikkes med en farve, så partiskifte ikke kan sløres ved afstand, kan man lave en glidende overgang:

  • Begynd farveskiftet i god tid før det ene parti slipper op.
  • Strik 2 pinde med parti 1, og 2 pinde med parti 2, gentag disse 4 pinde til parti 1 slipper op. Hvis der strikkes rundt, er en omgang med hver farve også godt.
  • Strik med begge farver, som flerfarvestrik, strik 1 r med parti 1, 1 r med parti 2, gentag hele pinden/omgangen. På næste pind strikkes 1 r med parti 2 og 1 ret med parti 1, således at de 2 partier bliver godt blandet. Gentag dette på 4-8 pinde.

Disse fif kan bruges, hvis der kun er en svag forskel i farven. Desværre sker det nogle gange, at der er meget stor forskel på farven mellem 2 partier, så er der ikke nogen pæn måde at komme videre på, så vil det være bedre at indsætte en helt anden farve og så få det til at se planlagt ud.

Lav dit eget farveskiftLav dit eget farveskift

Ved hjælp af striber i forskellig bredde kan du pifte dit strikketøj op ved at lave dit eget farveskift. Tricket er først at lade den ene farve dominere med brede striber, og derefter langsomt lade den anden farve overtage. På dette billede har jeg lavet farveskift mellem en blå-rosa garn i bunden og en hvid garn i toppen.

Der er strikket således: 6 pinde farve A (=6pA), 1 pind farve B (=1pB), 4pA, 1pB,3pA,1pB, 2pA, 1pB, 2pA, 1pB, 2pA, 1pB, 1pA, 1pB, 1pA, 1pB, 1pA, 1pB, 1pA, 2pB, 1pA, 2pB, 1pA, 2pB, 1pA, 3pB, 1pA, 4pB, 1pA, 6pB.

Hvis du har ideer til gode råd er du meget velkommen til at sende dem til os på Email/Facebook

Kontakt os! eller Find os på Facebook!

1 vare(r)

Tabel  Liste 

1 vare(r)

Tabel  Liste 

Strikket sammen af: SK-IT